Hvad gør du, hvis din bil bryder sammen?

For et par uger siden brød min bil sammen midt på en landevej på Lolland meget langt udenfor lands lov og ret.

Pludseligt blinkede en masse lamper og så var det slut med den køretur.
Hvad gør man så?

Beredskabsplan – tænkte jeg – Hvad er min beredskabsplan?

Lige præcis for min bil er planen ikke særlig kompliceret – ring til forsikringen, aktiver vejhjælp, og bliv hentet.

Men hvor er min beredskabsplan?
Ind på forsikringsselskabets hjemmeside, finde tlf nr, ringe til dem. Og heldigvis kunne jeg opgive en nogenlunde præcis lokation takket være min tlf.

”Tak for din henvendelse, dansk autohjælp er fremme indenfor 1 time”

Jeg vidste hvad jeg skulle gøre, hvor min plan var, hvem jeg skulle kontakte og jeg vidste at tlf til forsikringsselskabet var det rigtige.

Ved du også hvad du gør hvis du har behov for at aktivere din beredskabsplan?

Ved du hvor du har planen – også hvis al IT er nede?
Er kontaktinformationerne opdaterede?
Ved du hvad der står i planen?
Skal du lede en meget lang plan igennem eller kan du finde det væsentlige hurtigt?

Alt sammen spørgsmål, du med fordel kan overveje når du laver din plan og efterfølgende skal arbejde med den.

Og heldigvis var vejret godt og solen skinnede, så vi satte os ned i vejkanten og nød vejret mens vi ventede på fejebladet

I øvrigt blev enden på at jeg aktiverede min beredskabsplan desværre at vi nu er på jagt efter en anden bil…. Men det er en helt anden historie 🙁