Mit sidste indlæg handlede om høns, dette indlæg handler om en 12 år gammel hankat ved navn Pedersen.

Gør dine brugere altid som du ønsker?

Nej, vel – ikke altid …..

Det gælder også hvis man er en 12 år gammel halv norsk skovkat, som bare gerne vil have noget at spise……

Vores gamle hankat Pedersen er nu kommet hjem efter at have været væk en lille uge.

Vi endte med at skrive til alle naboer og spørge om de havde set ham.

Jo, der var skam en nabo, der havde set en hel del til Pedersen, da det var lykkedes den gamle kat at komme ind gennem deres chipstyrede kattelem og spise af deres kattes mad.

En enkelt dag havde Pedersen været inde og spise hele 6 gange….

Det er lidt ligesom at vand løber nedad.
Pedersen var sulten og brød sig åbenbart ikke om traktementet derhjemme, så måtte han jo selv tage affære.

I mit sind er der ingen tvivl om at brugerne gør det, der er nødvendigt for at de kan opnå deres mål – som ofte bare er at passe deres arbejde og løse deres opgaver.

Og det uagtet om det er dyr eller mennesker

Derfor er det så vigtigt, at vi bygger vores systemer, så det rigtige valg, er det, brugerne vælger. Det skal være simpelt at være sikker.

Og jeg behøver vel ikke sige at vi selvfølgelig er nødt til at kigge på hvad brugernes behov er? Om det er for en kat at få mad eller en medarbejder, der skal udføre en opgave