Alle veje fører til  Rom  – Sikkerhed ?

I sidste uge var jeg så heldig at få lov at holde et karriere webinar for Finansforbundet.
Webinaret handlede om hvordan man kan komme til at arbejde med sikkerhed når man arbejder i den finansielle branche

Og er det ikke vigtigere, at vi kigger på:

  • Kompetencer
  • Interesse
  • Evner

Mere end baggrund og jobtitler…..

Der er en lang række opgaver eller funktioner, som er sammenlignelige uanset om det er den finansielle branche eller andre brancher:

  • Risikostyring – samme tilgang om du laver finansiel risikostyring, projektrisikostyring eller sikkerhedsrisikostyring
  • Compliance – noget lovgivning/regulering, du skal overholde
  • Governance – der skal være styr på hvordan du arbejder
  • Analyse af store data mængder – det handler om at finde sammenhæng eller hændelser uagtet om det er finansielle data eller log data
  • Kommunikation og adfærd, Undervisning – træning – sælger – journalist – formidling – om det er hvidvask, business ethics eller hvordan du lave et godt password – hvorfor ikke bruge begrebet security marketing?
  • Efterforskning – svindel med penge, forsikringssvindel eller efterforskning af hacking
  • Beredskab – vær klar når det sker uanset branche og organisation

Jeg fortalte også 8 personers historie om hvordan de kom til at arbejde med sikkerhed med en baggrund, der ikke traditionelt forbindes med sikkerhed.

Og bare for at tage mig selv som eksempel.
Som færdig svagstrømsingeniør for mange år siden skulle jeg i hvert fald IKKE arbejde med IT….

Og sikke en fantastisk diversitet, der er i sikkerhedsbranchen. Det gik for alvor op for mig under min forberedelse, hvor jeg på Linkedin efterlyste folk med andre profiler.
Ingen tvivl i mit sind at diversitet er en styrke – om det er i sikkerhed eller andre steder.