La pratica rende perfetti – Eller hvorfor det er vigtigt at øve

Jeg er begyndt at gå til italiensk undervisning en gang om ugen – som i rigtig fysisk undervisning i et klasselokale med en lærer, og med lektier til ugen efter.

Udover at det er en gammel drøm, jeg har haft meget længe, er det også bare fordi jeg kan og Italiano é una lingua belissima.

Onde tunger ville påstå at mit temperament passer til det italienske sprog….. Og jeg kunne sikkert sætte mig ned og terpe ordbøger eller italienske gloser, men det er først når jeg øver mig på at tale sproget, at jeg rent faktisk bliver bedre.

I beredskab øver vi også, kun på den måde blive vi bedre rustet og ved hvad vi skal gøre hvis noget sker.

Når du øver din beredskabsplan bliver du bedre rustet til at håndtere en beredskabssituation og når jeg sidder hver tirsdag aften til min italiensk undervisning bliver jeg forhåbentlig rustet til den dag, jeg har brug for at skulle føre en samtale på italiensk.

En del af at jeg øver, er at jeg hører italiensk radio og podcasts på italiensk. Indrømmet jeg forstår langt fra alt, men jeg hører sproget og det er en vigtig del af at blive bedre til et fremmedsprog.

Personligt bliver jeg da også i lidt bedre humør af dårlige nyheder på et smukt sprog – Og det er ikke så ringe endda eller Come si dice in italiano : non è affatto male

Øver du dig også? Det uanset om det er er beredskab eller fremmedsprog eller en helt tredje ting.